23948sdkhjf

Kun fem reelle ansøgninger om kystmøller

Skrækvisionen om kystnære vindmøller overalt ved kysterne synes overdrevet. Men privates adgang til at anlægge havmølleparker kaldes et demokratisk problem.
Frygten for, at Danmarks kystlinje overalt bliver plastret til med et stort antal såkaldt kystnære havvindmøller, er tilsyneladende overdrevet.

I realiteten er der kun fremdrift i fem af de 28 ansøgninger, som private entreprenører har afleveret til Energistyrelsen om at etablere parkerne efter den såkaldte Åben dør-procedure.

Det skyldes, at støtten til den producerede el bliver betydeligt mindre, end det så ud til, da det store flertal af ansøgninger blev indsendt, oplyser Energistyrelsen til Ritzau.

Martin Risum Bøndergaard, konsulent i Vindmølleindustrien, bekræfter billedet over for Frederiksborg Amts Avis.

- Historikken bag de 28 ansøgninger er, at langt hovedparten blev indsendt i perioden 2010-2012, hvor mange aktører havde en forventning om, at projekterne kunne få støtte på havvindmølleniveau. Men sådan endte det ikke, og derfor er der som hovedregel slet ikke fornuftig økonomi i mange af de her projekter, siger han.

De fem ansøgninger, der stadig er liv i, er: Havvind Aarhus Bugt ved Mejl Flak, Dong Energy øst for Frederikshavn, Nissum Bredning samt selskabet European Energys to projekter i Storebælt, Jammerland Bugt og Omø Syd.

De har alle indsendt en forundersøgelsesrapport og er dermed ifølge Energistyrelsen på vej mod endelig godkendelse og etablering.

Hertil kommer seks områder, som Klima- og Energiministeriet efter en årelang proces har udpeget som kandidater til 350 MW vindmøllekraft. Det er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm.

Begge typer placering har imidlertid medført massive lokale protester. Ikke mindst i Kalundborg Kommune, der uden at ønske det kan komme til at huse den møllepark i Jammerland Bugt, selskabet European Energy har søgt om.

Borgmester Martin Damm (V), der også er formand for Kommunernes Landsforening, er ikke begejstret og savner overordnet politisk styring.

- Det overrasker os noget, at der pludselig igen kommer liv i noget, som staten lagde død i første omgang. En enig kommunalbestyrelse har sagt ja til møller i Sejerø Bugt, men nej til Jammerland Bugt, siger Martin Damm til Ritzau.

Udsigten til, at der langs kysterne kan blive opført et stort antal mølleparker, har vakt betydelig debat. Møllerne skal stå mindst fire km ude i vandet, men de vil mange steder ødelægge enestående landskaber, frygter de lokale.

Projekterne er mulige gennem Åben dør-proceduren, som blev indført i 1999, men siden er ændret flere gange, senest ved energiforliget i 2012. Formålet er at få enkeltstående private projekter ind ved siden af de administrativt tunge statslige mølleudbud.

Sagen har afsløret et stort demokratisk problem, mener mange politikere i kommunerne og på Christiansborg. En kystnær møllepark kan etableres, uden at kommune eller lokale beboere får mindste indflydelse på det, blot projektet opfylder bestemte miljøkrav.

Flere partier vil nu ændre reglerne, så der kommer mere politisk styring. Oppositionen opfordrer klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) til at iværksætte en overordnet mølleplanlægning for hele søterritoriet.

Kilde: /Ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109