En tidligere børnehave i Nyborg er nu omdannet til europæisk hovedkontor for kinesiske CECEP Lighting, der arbejder med grøn energi. Det skriver fyens.dk.
Firmaets samarbejdspartnere har nu været indenfor i de nyrenoverede lokaler. Herfra vil det kinesiske firma blandt andet arbejde på at trække flere kinesiske investeringer til Danmark samt fungere som bindeled mellem markederne i Danmark og Kina.
Den tidligere børnehave skal anvendes som erhvervscenter blandt andet i forbindelse med et udviklingsprojekt om biogas. Ud over det kinesiske firma deltager ni andre partnere. De tæller blandt andet flere hoteller i Nyborg, NC Miljø – en lokal virksomhed, der omdanner madaffald til biomasse – Nyborg Forsyning og Service (NFS), Renew Energy, Bionaturgas Danmark, Udvikling Fyn og Nyborg Kommune.
Original artikel: http://www.fyens.dk/nyborg/Kinesere-invi...