Der blæser milde vinde over Vestas på det store amerikanske marked. Vindmøllegiganten har netop offentliggjort, at man har vundet endnu tre store projekter – det største er på 274 MW til en vindmøllepark i Texas.
Kunden er SunEdision, og det drejer sig om 83 stk. V117-3,3 MW-møller. Projektet forventes klar til brug i første halvår af 2016.
SunEdison har samtidig underskrevet endnu et stort køb. Her drejer det sig om 47 møller af samme model. Denne gang til et projekt i Maine. Begge projekter er inkluderer en 10-årig serviceaftale.
I samme ombæring har Vestas også indgået en aftale med 54 møller af typen V110-2,0 MW. Møllerne skal leveres i tredje kvartal, og udover at det er til det amerikanske marked, så kommer vindmølleproducenten ikke med yderligere oplysninger.