23948sdkhjf

Vindmølle knækkede

En 21 meter høj husstandsvindmølle knækkede i Nr. Lyngby i Nordjylland.
Søndag aften knækkede en 21 meter høj husstandsvindmølle ved Raunsmed Fjerkræ i Nr. Lyngby.

Ejeren Per Raunsmed havde lige opholdt sig under møllen for at luge i et blomsterbed og var gået ind for at få kaffe, da møllen kort efter kollapsede på midten og faldt sammen.

Ingen kom til skade, men det var tydeligvis utroligt heldigt.

Ejeren af Raunsmed Fjerkræ, Poul Raunsmed, er rystet over, at en mølle til 300.000 kr. pludselig knækker

- Min far havde lige stået under møllen. Det kunne have gået grueligt galt. Vi er ikke trygge ved den her type mølle og vil nok fortrække pengene frem for en ny mølle af samme slags, siger Poul Raunsmed .

Møllen var solgt gennem energiselskabet Nyfors, som endnu ikke vil udtale som om, hvilken løsning man når frem til. Selskabet er gået i gang med at tjekke alle møller af samme type.

Møllen af mærket KVA blev sat op i december, og indehaver af KVA Vind i Skjern, Kurt Vestergaard, kunne mandag formiddag konstatere, at boltene i samlingen på midten ikke var spændt ordentligt og derfor var bristet.

- Det er en menneskelig fejl, som vi selvfølgelig beklager dybt, siger Kurt Østergaard, der har sat 230 lignende møller op rundt om i landet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25