23948sdkhjf

Vil hente overskudsvarme fra østjysk mejeri

Mammen Mejeri i Drøsbro i Favrskov Kommune skal måske inden længe ikke kun lave oste, men også varme huse op.
Mulighederne for et samarbejde med Thorsø Fjernvarmeværk om levering af overskudsvarme fra mejeriet skal i hvert fald nu kigges efter i sømmene, skriver Midtjyllands Avis.

I første omgang har kommunens teknik- og miljøudvalg bevilget et tilskud på 50.000 kr., som skal bruges på at undersøge mulighederne for et samarbejde mellem varmeværket, mejeriet og Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Varmeværket og biogasanlægget samarbejder allerede i forvejen.

Tanken er, at mejeriet skal forsynes med varme fra biogasanlægget i stedet for den nuværende naturgas. Desuden skal mejeriets overskudsvarme anvendes af både fjernvarmeværket og biogasanlægget.

Konstant forbrug af varme
- Mammen Mejeris afdeling i Drøsbro er ekstra interessant for varmeværket, fordi mejeriet har et ret konstant forbrug af varme både sommer og vinter, siger Kurt Andreassen, som både er formand for Thorsø Fjernvarmeværk og for udvalget for teknik og míljø, til avisen.

Rent klimamæssigt ventes projektet at give en reduktion i CO2-udledningen på omkring 500 tons CO2 om året.

Thorsø Fjernvarmeværk har også arbejdet med planer om at sammenlægge sig med Hammel Varmeværk. Men disse planer er indtil videre sat på vågeblus. Ifølge Kurt Andreassen fordi det vil tage mange år at tjene udgiften på 18 mio. kr., som en ledning og tilhørende installationer til Hammel Varmeværk vil koste, hjem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078