23948sdkhjf

Stevns Kommune søger om 12,3 millioner til energipark

Ansøgningen til EU's Horizon 2020 er nu godkendt, og Stevns Kommune håber dermed at kunne sikre 12,3 millioner kroner til en energipark mellem Hårlev og Varpelev.
Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet i torsdags den ansøgning, der kan give dem del i projektmidler fra EU's Horizon 2020 til en energipark, der skal ligge i området mellem Hårlev og Varpelev.

Energiparken har til formål at forsyne gartneriet i Varpelev og Hårlev by med vedvarende energi.

Horizon 2020 giver blandt andet støtte til innovative projekter, der arbejder med at fremstille sikker, ren og effektiv energi, og hvis kommunen får det beløb, de søger om, vil de modtage 12,3 millioner kroner.

Pengene skal bruges til at dække de udgifter, der leder op til selve etableringen af energiparken som for eksempel udgifter til konsulenter, advokater, revisorer, nødvendige tilladelser og projektledelse.

Både miljømæssige og økonomiske gevinster ved energipark
Borgmester Mogens Haugaard Nielsen ser mange fordele ved en energipark i Stevns Kommune, både for borgerne og for miljøet.

- En energipark vil give Stevns Kommune cirka 200 midlertidige job igennem de næste 5 år og 10 -15 permanente job efterfølgende. Vi har mulighed for at oprette andelsselskaber, hvilket vil give de lokale boligejere væsentlige besparelser på varmeregningen. Vi kan samtidig reducere Stevns Kommunes udslip af drivhusgasser med cirka 21 %, fortæller Mogens Haugaard Nielsen, der understreger, at det kun er nogle af de fordele, der ligger i en energipark.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093