23948sdkhjf

Billund indvier halmcentral til 65 millioner

Første etape i Billund Varmeværks grønne omstilling indvies i maj – anden og tredje etape byder på overskudsvarme og et biomasseanlæg.
Den 9. maj 2015 inviterer Billund Varmeværk forbrugerne indenfor, når varmeværkets nye halmværk indvies.

Billund Varmeværks omstilling til mere og mere grøn varmeproduktion er et tredelt projekt, der løber frem til 2022.

- Første etape er halmanlægget, som vi indvier nu, anden etape er et overskudsvarmeprojekt og tredje etape er en eller anden form for biomassefyret anlæg, fortæller driftsleder Kim Selch til Energy Supply.

- Vi forventer at projektet med overskudsvarme fra en større virksomhed køres i stilling inden for de næste to år. Biomasseprojektet har vi ingen tidshorisont på endnu, fortæller Kim Selch.

Kedlen i den nye varmecentral er leveret af Weiss og har en kapacitet på 12 MW, hvilket er dobbelt så meget som den eksisterende fliskedel. Udover kedlen har Weiss stået for maskinentreprisen, der sammen med bygningsentreprisen har en anlægssum på 65 milllioner kroner.

Der er i øjeblikket 2850 forbrugere hos Billund Varmeværk, der med det nye anlæg får plads til hele 3500 forbrugere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096