23948sdkhjf

Aarhus tænder for 80 MW kedelanlæg

En ny og stor elkedel på Studstrupværket betyder billigere og grønnere varme til de aarhusianske varmekunder.
Når stormene fremover raser, kan fjernvarmekunder i Aarhus-området glæde sig over, at en ny elkedel på Studstrupværket, der kan lave varme til fjernvarmenettet, bliver tændt. Elkedlen går i gang, hver gang elprisen er lav. Det er den typisk, når det blæser meget, og vindmøllerne producerer mere strøm, end der er brug for.

Elkedlen indvies den 8. april 2015 af Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

- Aarhus Kommune har investeret 72 mio. kr. i Danmarks største elkedel inden for varmeforsyning, fordi det på alle tænkelige måder er en fornuftig, bæredygtig og økonomisk gunstig løs-ning til fjernvarmenettet i Aarhus-området, siger Kristian Würtz.

Affaldvarmechef Bjarne Munk Jensen ser også store fordele ved at sætte elkedlen i drift.

- Særligt når det er rivravruskende koldt om vinteren, får vi glæde af elkedlen. Så skal vi nemlig trække mindre på vores oliekedler, som vi ellers tænder for i spidsbelastningsituationer som på de koldeste vinterdage. For hver liter dyr olie elkedlen sparer os for, er der sparet på økonomien og på CO2-udledningen, siger han.

80 MW kedelanlæg
AffaldVarme Aarhus er bygherre på det nye 80 MW elopvarmede kedelanlæg. Anlægget er rejst på Studstrupværket hos Dong Energy. Her er der optimale tekniske betingelser for, at AffaldVarme Aarhus og Dong Energy har kunnet indgå en gunstig samarbejdsaftale i bedste smartcity ånd om at samtænke el- og varmeproduktion. Den indebærer bl.a., at overskydende varme kan lagres i værkets akkumuleringstank, mens Dong Energy får andel i salg af overskydende vindmøllestrøm til elnettet.

- De nye elkedler er et godt eksempel på, hvordan vi bedst muligt udnytter de vedvarende energikilder vi har. Dong Energy er sammen med AffaldVarme Aarhus i fuld gang med at ombygge Studstrupværket til at fyre med træpiller i stedet for kul, og nu kobler vi også Affald-Varme Aarhus´ nye elkedler til Studstrupværket. Dermed kan vi både kan bruge bæredygtig biomasse fra skovene og overskydende el fra vindmøllerne til at skabe grøn varme til Aarhus og omegn, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Dong Energy.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14