23948sdkhjf

Helia: Konkurrencen på elmarkedet er iltfattig

De Frie Energiselskaber bød i februar velkommen til endnu et nyt medlem nemlig Helia Energisalg, der vil arbejde for flere muligheder på det danske elmarked.
Det var først og fremmest foreningens mærkesager, som har fangede opmærksomheden hos administrerende direktør Martin Lippert Lausen, Helia Energisalg:

- Der er brug for et elmarked, hvor der er langt mere konkurrence. Det har ingen kommerciel interesse for nye leverandører, hvis detailmarkedet ikke kommer til at fungere bedre. Helt berettiget peger foreningen på en række udfordringer, som vi kan genkende, siger Martin Lippert Lausen, og fortsætter:

- Det er helt nødvendigt, at der kommer til at ske noget nu.

- Et mere velfungerende marked kræver blandt andet, at der bliver et stærkere tilsyn, og at der bliver mere gennemsigtighed med de opgaver, der løses i de gamle monopolkoncerner, det vil sige i henholdsvis koncerners handelsselskaber og deres netselskaber. Det skaber konkurrenceforvridning og bremser konkurrencen på elmarkedet.

Lang vej til sundt marked
Og der er ifølge Martin Lippert Lausen et godt stykke vej til et elmarked med flere valgmuligheder som eksempelvis det svenske, hvor der er i dag er 126 elhandlere, der tilbyder i alt 7.368 forskellige elaftaler.

- Vi lever af at skræddersy elaftaler til vores kunder, deres aftaleprofil og forbrugsmønster. For at kunne give forbrugerne de bedste tilbud, skal vi konkurrere på helt lige vilkår. Det gør vi ikke i dag, og derfor får danske forbrugerne ikke nok ud af elmarkedet, siger Martin Lippert Lausen.

Helia Energisalg har specialiseret sig i strømleverancer til større virksomheder, men håber at et reelt yderligere konkurrenceudsat detailmarked bliver så attraktivt, at flere leverandører vil melde sig.

- Det er kun i forbrugernes interesse, at det her marked så hurtigst muligt bliver et marked for de mange forbrugere – og ikke et marked, hvor konkurrencen er så iltfattig, som den er i dag, siger Martin Lippert Lausen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063