23948sdkhjf

Utilfredshed trods millionoverskud

Et millionoverskud i første hele regnskabsår vurderes som ikke-tilfredsstillende hos SE Blue Renewables.
SE Blue Renewables har sorte tal i både top og bund efter sit første hele regnskabsår. Ikke desto mindre er ledelsen ikke helt tilfreds.

Selskabet hentede i 2014 en bruttofortjeneste på 112.995.000 kr., et driftsresultat på 27.514.000 kr. og et resultat efter skat på 7.743.000 kr. I 2013 så tallene lidt anderledes ud, hvilket skyldes at regnskabet kun dækker over to måneder. Bruttofortjenesten i 2013 blev 406.000 kr. , driftresultatet gik i minus 10.820.000 kr. mens resultatet efter skat landede på -13.419.000 kr.

Selskabet vurderer, som nævnt, resultatet som ikke tilfredsstillende og forventer et bedre resultat for det kommende regnskabsår med mindre prisen på elmarkedet fortsætter med at falde, at det bliver et vindår under det normale eller en større del af porteføljen får en unormal lav rådighedsfaktor.

Repowering & nye projekter
Tilbage i 2013 købte SE Blue Renewables en stor del af Dong Energys landmøller og i 2014 udvidede man porteføljen yderligere med vindmøller fra SE Vind og andre aktører på markedet. Med udgangen af 2014 rådede selskabet over 230 MW fordelt på 284 vindmøller.

En stor del af vindporteføljen består af ældre vindmøller på gode placeringer, hvilket har fået SE Blue Renewables til at fokusere på repowering: De ældre møller tages ned og erstattes af nye, færre og større møller med væsentlig større produktion og lavere driftsrisiko.

2014 har budt på historisk lave elpriser hvilket har betydet markant færre investeringer i nye vindmøller på land, hvorfor SE Blue Renewables i 2014 har takket nej til at deltage i en lang række vindprojekter idet økonomien i projekterne ikke blev vurderet til at være tilstrækkelig robust. I 2015 vil selskabet arbejde videre med at optimere sin eksisterende projektmodel ved investering i nye projekter med særligt fokus på at nedbringe projektomkostningerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157