23948sdkhjf

Vindmølleprojekter arkiveret lodret

Økonomiudvalget i Brønderslev Kommune forkaster to upopulære mølleprojekter.
De to omdiskuterede vindmølleprojekter ved henholdsvis Hallund og Ø. Brønderslev i Brønderslev Kommune blev arkiveret lodret, da ansøgningerne kom på økonomiudvalgets bord onsdag.

Flertallet i miljø- og teknikudvalget for at sende projekterne i fordebat blev vekslet til et solidt flertal imod i økonomiudvalget.

- Vi har forkastet miljø- og teknikudvalgets indstilling og sagt nej, oplyser borgmester Mikael Klitgaard (V).

I økonomiudvalget gik kun Lene Hansen (S) ind for at sende projekterne videre i systemet.

- Nogle mener, at det aldrig er nogen skade til at få belyst tingene ordentligt i en fordebat, men hvis det på forhånd ser ud til, at der bliver sagt nej, er det også forkert at tage større debat. Det er min holdning, siger Mikael Klitgaard.

Beboerne omkring Hvilshøj og Hebbelstrup har til sammen indsamlet næsten 800 underskrifter imod de to projekter, så modstanden i lokalområdet er ikke til at tage fejl af.

- Jeg tror resultatet er givet på forhånd. Der har også været prøvet at rejse vindmøller derude før, tilføjer borgmesteren.

Han oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på vindmøller i andre områder, bl.a. i Asaa, hvor der ikke er så mange husstande, der bliver berørt.

- Og så kommer vi nok til at pege på velegnede områder til vindmøller, når vi laver den nye kommuneplan, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079