23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Demo baner vej for godt 30 anlæg

Floating Power Plant arbejder på billetten til bølgeenergiens kommercielle verden og en kontrakt, der rummer op mod 30 anlæg.

Danske Floating Power Plant har fået foden inden for på et vindmølleprojekt udbudt af den belgiske regering. Et projekt, der også er udbudt og vundet med 20 MW bølgekraft.

- Det er jo fuldstændig unikt. Der er rent faktisk nogen, der melder ud og siger, at de vil købe bølgekraft, fortæller Anders Køhler fra Floating Power Plant, der i øjeblikket arbejder på at fremstille en demonstrationsudgave af sit anlæg, som skal være billetten til bølgeenergiens kommercielle verden.

Klar til test i 2018

Vindmølleparken i Belgien skal først opføres i 2020, så Floating Power Plant og det konsortium, der skal byde ind med vind- og bølgeanlægget, har god tid til at få fremstillet demonstrationsmodellen, der bliver en 2,33 MW vindmølle på toppen af et 0,6 MW bølgeanlæg.

- Hvis det viser sig, vi kan levere det, vi siger, så får man kontrakten. Hvis alt går som planlagt, så er vi klar til at teste i 2018, siger Anders Køhler og understreger, at de 20 MW bølgekraft som er forbundet med det belgiske udbud svarer til ca. 30 Floating Power Plant anlæg i fuld størrelse.

Demo-anlægget skal bygges i løbet af 2017. Og selvom anlægget skal testes i Belgien, så vælger Anders Køhler at fremstille højværdi-komponenterne af anlægget i Naksskov og omegn.

Får special testsite

Mens der arbejdes på demonstrationsmodellen, er der landet en sand gave i skødet på Anders Køhler og hans vind- og bølgeanlæg. I Dounreay i Skotland er man ved at etablere et flydende vind- og hybridtestsite, hvilket er ganske unikt.

- Det er første gang, at vi får et testsite, som også passer til vore teknologi. Vi er nærmest de eneste i verden, der har en vindmølle oven på et bølgeanlæg, og det skaber problemer, når der skal findes testsites. De er nemlig oftest kun lavet til enten at teste vind eller at teste bølger, men ikke begge dele. Det får vi nu – det er så fedt, siger en meget glad Anders Køhler, der netop er på vej om bord på flyet til Skotland, hvor der skal indgås kontrakt med en irsk sitedeveloper.

Bølgeenergi Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web02