23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dong henter indtjening på havvind, olie og gas

Dong Energy kan for 2014 fremvise vækst i driftsindtjeningen fra havvind og rekordhøj produktion af gas og olie, men alligevel ender energigiganten med et milliardunderskud.

- Driftsindtjeningen steg med 9% til 16,4 mia. kr. trods en betydelig negativ effekt fra faldende olie- og gaspriser. Den stigende indtjening kom fra koncernens markedsledende position inden for havvind og en rekordhøj produktion af olie og gas, lyder det fra adm. direktør og koncernchef Henrik Poulsen i forbindelse med offentliggørelsen af Dong Energy regnskab for 2014.





Det kraftige fald i olie- og gaspriser bidrog derimod negativt til årets resultat, der efter skat landede på -5,3 mia. kr. mod et resultat i 2013 på -1,0 mia. kr. Resultatet i 2014 var ligeledes præget af nedskrivninger på 6,6 mia. kr. efter skat i E&P-forretningen, primært som følge af de lavere olie- og gaspriser.





Ebitda, bruttoinvesteringer & pengestrømme

Ebitda udgjorde 16,4 mia. kr. i 2014 mod 15,0 mia. kr. i 2013, og opfyldte dermed forventningen om et Ebitda højere end 16 mia. kr.





Pengestrømme fra driftsaktivitet steg til 15,0 mia. kr. fra 9,7 mia. kr. i 2013. Forbedringen skyldtes primært en frigivelse af pengebindinger i arbejdskapital, lavere renteomkostninger samt den forbedrede driftsindtjening





Bruttoinvesteringer udgjorde 15,4 mia. kr. og vedrørte primært havvindaktiviteter (West of Duddon Sands, Westermost Rough, Borkum Riffgrund 1 og Gode Wind mfl.) samt olie- og gasfelter (Hejre, Syd Arne og Laggan-Tormore mfl.)





Der blev gennemført frasalg for i alt 10,7 mia. kr. i 2014. Frasalgene inkluderede bl.a. ejerandele i havmølleparkerne London Array og Westermost Rough samt gaslageret i Stenlille





Forventninger til 2015

Business performance Ebitda forventes at udgøre 15,5-17,5 mia. kr. i 2015. Forventningen reflekterer, at EBITDA i 2015 vil blive negativt påvirket af det markante fald i olie- og gaspriserne. EBITDA i første og andet kvartal i 2015 forventes at blive lavere end i de tilsvarende kvartaler i 2014, da disse var positivt påvirket af gevinster ved frasalg i Wind Power.





Nettoinvesteringerne for 2015-2016 forventes at udgøre 35-40 mia. kr., mens funds from operation (FFO) i forhold til justeret nettogæld forventes at udgøre omkring 30%.





Adm. direktør og koncernchef Henrik Poulsen siger i årsrapporten:



- Driftsindtjeningen steg med 9% til 16,4 mia. kr. trods en betydelig negativ effekt fra faldende olie- og gaspriser. Den stigende indtjening kom fra koncernens markedsledende position inden for havvind og en rekordhøj produktion af olie og gas.



- Samtidig blev vores finansielle position væsentligt styrket som følge af kapitaltilførslen, frasalg og stærke pengestrømme fra driften.



- Det markante fald i olie- og gaspriserne var den primære årsag til, at vi nedskrev 6,6 mia. kr. efter skat på en række af vores olie- og gasfelter. Årets resultat blev derfor et tab på 5,3 mia. kr.

Justeret for nedskrivninger var afkastet af den investerede kapital 4%. Afkastet er fortsat præget af vores omfattende investeringer i fremtidig indtjening. Vi investerede 15 mia. kr. i nye aktiver i 2014.



- 2014 blev et gennembrud for Wind Power divisionen i forhold til at sikre den pipeline, der skal realisere forretningsområdets mål om en samlet installeret havvindkapacitet på 6,5 GW i 2020. Det skete med tildelingen af støtte til de tre britiske havvindprojekter Burbo Bank Extension, Walney Extension og Hornsea. I december besluttede bestyrelsen på denne baggrund at opføre Burbo Bank Extension.



- Hertil kommer at Thermal Power divisionen satte fart på omstillingen til produktion af grøn el og varme med beslutningen om at omlægge kraftværkerne i Studstrup og Skærbæk fra kul og gas til bæredygtig biomasse.



- Den igangværende udbygning og omstilling af de to forretningsområder satte sit positive præg på CO2-udledningen pr. produceret kWh, der faldt med 16% fra 2013 til 374 gram i 2014 - det laveste niveau i koncernens historie.



- Sikkerhed er en topprioritet i Dong Energy. I 2014 tog frekvensen af ulykker med efterfølgende fravær (LTIF) endnu et skridt nedad til 2,4 fra 3,2 i 2013. Det stadigt stærkere fokus på sikkerhed hos ledere, medarbejdere og leverandører bærer således frugt.









BREAKING
{{ article.headline }}
0.109