23948sdkhjf

Biomasseværk til 140 mio. kr. godt på vej i Skanderborg

Projektforslaget er sendt til godkendelse hos Skanderborg Kommune.
Skanderborg-Hørning Fjernvarme har i et par år arbejdet på at opføre et biomasseværk til 140 mio. kroner på en grund mellem Stilling og Hørning. Og nu ser det ud til, at man kan komme anlægget et skridt nærmere.

- Vi har sendt projektforslaget til godkendelse hos Skanderborg Kommune, og derefter skal anlægget sendes ud i anden høringsfase medio marts, fortæller Peter Jensen hos Skanderborg-Hørning Fjernvarme.

Anlægget bliver på 30 MW og skal erstatte den varme man lige nu får fra Studstrupværket og Dong.

- Vores aftale med Dong udløber med udgangen af 2016. Og her er det så planen at erstatte al den varme, vi får herfra, med varme produceret på træflis og fra vores egne kedler, fortæller Peter Jensen, der forventer at tage første spadestik i begyndelsen af 2016.

Det nye anlæg skal således supplere det allerede eksisterende 24 MW flisværk, og man regner med at kunne dække godt 6.500 husstande med varme fra det nye værk, hvor man vil brænde en dårligere kvalitet brænde af for at holde udgifterne til brændsel nede.

- Derfor har vi også integreret et anlæg til tørring i det nye biomasseværk, uddyber Peter Jensen og fortæller, at man i forbindelse med biomasseværket forventer at kunne få et par småbyer i den sydlige del af Skanderborg koblet på ledningsnettet.

Skanderborg-Hørning leverer idag varme til 9000 husstande.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126