23948sdkhjf

Røg gav varme til 5.555 huse

Der er hentet hele 100.000 MWh varme af røgen fra Vestforbrændings produktion i 2014.
Vestforbrændings energiproduktion var høj i 2014. Alene fra røgen blev der udvundet mere end 100.000 MWh varme til fjernvarmenettet. Det skriver Vestforbrænding på sin hjemmeside.

- Vi har altid fokus på effektivitet i forbrændingen og energiproduktionen, siger energichef Per Wulff fra Vestforbrænding og tilføjer:

- Og det havde vi succes med i 2014, hvor der blev sat flere rekorder for energiproduktion og mængden af behandlet affald.

Gennem 2014 behandlede de to store ovne hos Vestforbrænding i Glostrup 554.590 tons affald og producerede i alt 255.600 MWh el og 1.206.000 MWh fjernvarme – det var 30.000 MWh mere end det hidtil bedste resultat.

Gratis energi
- Som en interessant del-rekord lykkedes det os at hente mere end 100.000 MWh "spildvarme" ud af røget, siger Per Wulff.

- Det er energi, der ellers vil gå tabt, og svarer til 5.555 husstandes varmeforbrug. Vi kan afsætte den store ekstra produktion, fordi vi i disse år udvider vores fjernvarmenet. Det giver plads til, at kondenseringsvarmen fra røgen kan udnyttes næsten hele året til forskel fra tidligere, slutter Per Wulff.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094