En løbsk vindmølle ved Næssundvej på Mors er fortsat ude af kontrol og i fare for at styrte sammen, og politiet opretholder en afspærringszone på 100 meter omkring vindmøllen.
Sikkerhedszonen betyder, at Næssundvej er spærret i begge retninger mellem Vildsundvej og Harrehøjvej ved Lødderup.
Hovedvej 26 - Vildsundvej - er dog ikke spærret, oplyser politiet.
Det vil fortsat blæse kraftigt fredag, og først når vinden lægger sig, vil teknikere forsøge at stoppe den løbske vindmølle, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ifølge en melding fra Vejdirektoratet forventes den spærrede vejstrækning på Næssundvej først genåbnet lørdag middag.