23948sdkhjf

Fjernvarmebranchen i stærk fremgang

Nye rapporter afslører et markant opsving i fjernvarmebranchen.
Både en rapport udarbejdet af Cowi for Fjernvarmeindustrien og en analyse foretaget af FleksEnergi afslører, at det går godt i den danske fjernvarmebranche. Det skriver Nordjyske.dk.

Cowi-rapporten viser, at den samlede omsætning i branchen er steget med 47 procent fra 2007 til 2013, og samtidig er beskæftigelsen øget med 19 procent.

Især i Nordjylland, hvor der er en høj koncentration af leverandører til fjernvarmeværkerne, mærker man opsvinget. I analysen fra Fleksenergi, der har fokus på de nordjyske virksomheder, afsløres det, at omsætnings- og beskæftigelsesraten er maksimeret.

- Ikke færre end 54 procent af vores medlemsvirksomheder har en forventning om at skulle ansætte yderligere medarbejdere inden for de kommende 12 måneder. 69 procent af virksomhederne forventer at øge deres omsætning i 2015 og fire ud af fem forventer en øget omsætning frem mod 2020, oplyser projektleder Hanne Skovby fra FleksEnergi, der er et netværk for den nordjyske fjernvarmeindustri.

Hanne Skovby peger blandt andet på udlandets interesse for den danske fjernvarmemodel som en af årsagerne til opsvinget. Og hun bakkes op af tal fra Fjernvarmeindustriens rapport, der viser, at de danske fjernvarmevirksomheder forventer, at eksporten af fjernvarme og fjernkøling vil runde 10 mia. kr. i 2020, hvilket er en fordobling af eksportomsætningen i løbet af de kommende 5 år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078