23948sdkhjf

Tønder Fjernvarme udforsker energiens muligheder

Hos Tønder Fjernvarmeselskab udforsker man forskellige muligheder for varmeproduktion.
Tønder Fjernvarmeselskab ønsker som nævnt ikke at hænge sin hat på overskudsvarmen fra Brdr. Hartmann, og derfor er man gået i gang med at udforske andre muligheder for energiproduktion.

- Det største projekt vi har haft gang i er geotermi. Vi var meget tæt på at gå i gang, men det projekt hænger nu i en tynd tråd, da vi ikke længere kan forsikre os i forbindelse med projektet. Og vi vil ikke kaste os ud i den slags, uden at være forsikret, hvis vi mod forventning ikke skulle kunne anvende boringen til noget konstruktivt, siger formand Peter Nørkær til Energy Supply.

Derfor kigger man i øjeblikket på mulighederne i et biomasseanlæg og muligheden for at hente energi ud af rensningsanlægget i Tønder.

- Samtidig er vi i gang med at forhandle med to større aluminiumfabrikker her i byen om levering af køling til deres alu-produktion, hvor de så til gengæld sender restvarmen fra produktionen retur til os, fortæller han.

Men selvom man kigger på andre muligheder, så vender Peter Nørkær tilbage til geotermien.

- Vi havde jo håbet at være i gang inden sommer. Og det kan jo være vi hiver projektet frem igen, såfremt vi kan få de nødvendige forsikringer. Og så er det jo lige til højrebenet, vi har jo lavet al forundersøgelsesarbejdet, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078