23948sdkhjf

Danmark ikke uden udfordringer

Beslutningen om også at vende blikket mod Danmark har været den helt rigtige for Aalborg CSP, men det har ikke været uden udfordringer.
Salgs og projektingeniør hos Aalborg CSP Per Aasted fortæller, at fra man tog beslutningen om et forretningsben i Danmark til man stod med et produktionsklart produkt, der kunne præsenteres for kunder, gik der to år.

Og selvom teknologien har vist sig at passe godt til fjernvarmeproduktion, så er det ikke uden udfordringer at bevæge sig ind på et nyt marked, selvom det er ens eget hjemland.

- Vi har primært haft aktiviteter i Sydeuropa, hvor markedet er lidt anderledes, fortæller Anne Kvist fra Aalborg CSP og fortsætter:

- Danmark er jo helt fremme på udviklingen og det er positivt. Samtidig er der en del politiske landevindinger, der gør det sværere at få projekter godkendt end for eksempel i Sydeuropa. Der er nogen lande, der er lettere at arbejde i, siger hun med et smil og tilføjer, at man i forbindelse med projekteringen af virksomhedens første kommercielle anlæg i Tårs kun har oplevet stor opbakning fra organisationer og Hjørring Kommune.

En af de største udfordringer ved at tage en teknologi tilpasset udlandet og udbrede den i Danmark ligger helt klart i den direkte sammenligning, der bliver sat op mellem CSP-solfangere og de traditionelle plane solfangere. I 25 år har Danmark været vant til at solfangere har været stillestående og det er jo noget anderledes end CSP-solfangere som drejer efter solen.

- I perioder med meget sol og fulde varmelagre vil CSP-solfangerne dreje væk fra solen, for at undgå en overproduktion, der kan skabe problemer for varmeværket. Traditionelle solfangere kan ikke stoppes, når lageret er fyldt og derfor fortsætter med at producerer, selvom varmen ikke kan aftages. Det er en udfordring for os at passe ind i den måde, man registrerer varmeproduktion på i Danmark, da der er tradition for at måle hele den samlede produktion, om det er brugelig varme eller en problematisk overproduktion, der reelt set bare smides væk, forklarer hun

Både Anne Kvist og Per Aasted er dog enig om at selvom der har været udfordringer ved at gå ind på det danske marked har Aalborg CSP fået en positiv modtagelse.

- Det er altid udfordrende at gå ind på et nyt marked, men vi er heldigvis blevet mødt med stor interesse. Allerede året efter vi præsenterede vores CSP-solfangere på det danske marked vandt vi prisen ”Årets Grønne Fjernvarmeløsning 2012” og vi kan mærke at markedet spændt følger opsætningen af vores nye anlæg i Tårs, siger Per Aasted.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08