23948sdkhjf

Dong udvider på Esbjerg Havn

Offshoretravlhed får Dong Energy til at udvide sine kontorfaciliter med 700 kvadratmeter og øge lagerpladsen til 5000 etagemeter på Esbjerg Havn.
En aftale med Blue Water Shipping gør det muligt for Dong Energy at øge både kontor- og lagerfaciliteter på Esbjerg Havn betragteligt. Det er offshoretravlhed, der nødvendiggør udvidelsen, skriver Estate Media.

- Vi er med opførelsen af Hejre-feltet i gang med den største investering i den danske del af Nordsøen i de sidste 25-30 år. En investering der vil skabe betydelig øget aktivitet og beskæftigelse i og omkring Esbjerg, hvorfra vi har base, og hvorfra vi vil udskibe til platformen. Vi har derfor vurderet, at vi har behov for tidssvarende arbejdsfaciliteter, og vi er godt tilfredse med den aftale, vi har indgået med Blue Water Shipping, der netop giver os mulighed for at give vores medarbejdere og partnere nogle gode rammer at arbejde under, siger Dann Lockdahl, Dong Energy Offshore Base Manager.

Blue Water Shipping investerer i forbindelse med aftalen 55 mio. kr. i omfattende til- og ombygninger for at indfri Dong Energys behov for flere kontorfaciliteter, parkeringspladser og mere lagerplads og udenomsfaciliteter. Blandt andet udvides kontorfaciliteterne med 700 kvadratmeter, mens lagerfaciliteterne øges til 5000 etagemeter, mens Dong fremover vil råde over et udenomsareal på 22.000 kvadratmeter.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11