23948sdkhjf

Et skridt nærmere geotermisk varme på Bornholm

Sommerens seismiske undersøgelser har vist, at det er muligt at hive varmt vand op af den bornholmske undergrund. Der er dog risici ved projektet, som gerne skulle minimeres, inden man endeligt kaster sig ud i million-investeringen, lyder det for RVV-direktøren.
I junimåned afsluttede det tyske firma DMT GmbH & Co. KG en række seismiske undersøgelser for Rønne Vand & Varme (RVV). Undersøgelserne skulle påvise, hvorvidt der var varmt vand i undergrunden under Bornholm. Resultatet af undersøgelserne er netop landet hos RVV og direktør Erik Steen Andersen er positiv med forbehold, skriver DR.dk/Bornholm.

- Undersøgelserne viser, at det er muligt at hente varmt vand op. Men de viser samtidig, at der også er nogle risici ved projektet, siger direktør Erik Steen Andersen fra Rønne Vand og Varme.

Og det er netop disse risici Erik Steen Andersen vil have ryddet af vejen, før man kaster sig ud i den endelige geotermi-investering, der nemt rammer de 240 mio. kr.

Usikkerheden omkring hele projektet beror på to ting: Først og fremmest kan der være lag i den bornholmske undergrund som stort set er umulige at bore i. Dernæst kan det vise sig, at det bliver svært at hente tilstrækkelige mængder vand op.

Udover de nævnte risici vil Erik Steen Andersen sikrer sig, at den finansielle del er på plads, før der bores. Han arbejder på at få del i den garantiordning til geotermisk varme, der er afsat på finansloven og som bliver udmøntet i løbet af foråret 2015. Det er essentielt for RVV at få del i den garantiordning, da den økonomiske risiko for RVV minimeres betragteligt, hvis man mod forventning ikke skulle få succes med sine boringer.





Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094