23948sdkhjf

E.On og Statoil samarbejder om hurtigladere

Fremover vil elbilister kunne tanke strøm fra hurtigladestandere på udvalgte Statoil stationer. Det er resultatet af et nyt samarbejde, som Statoil og energiselskabet E.ON netop har indgået.
Aftalen mellem Statoil og E.On kommer i forlængelse af E.Ons seneste satsning på at etablere hurtigladere langs motorvejsnettet. Et initiativ baseret på et udbud fra Vejdirektoratet som E.On vandt, tidligere på året, og som vil sætte strøm til de første 13 hurtigladere mellem København og Århus inden jul.

Statoil og E.On har foreløbigt planer om at etablere op til 8 hurtigladere på Statoil stationer i hovedstadsområdet med mulighed for at udvide netværket til flere byer. Hurtigladerne vil primært være at finde i byområder og tæt på trafikknudepunkter, hvor adgangen er hurtig og nem for bilisterne.

- Statoil glæder sig over samarbejdet med E.On. Vi ser elbilisme, som et naturligt led i den grønne omstilling. Vi tror på, at elbiler, sammen med f.eks. avancerede biobrændstoffer, 2. generations ethanol, methanol og biodiesel, bliver en del af svaret på de udfordringer vi har med at reducere CO2-udledningen fra transportsektoren. Statoil har i mange år bidraget til fremme af mere CO2-besparende og miljøskånsomme brændstoffer. Vi var først med introduktionen af 1. og 2. generations bioethanol - og har senest udviklet miles benzin og diesel, hvor man kører længere på literen. Vi mener, at E.ON er den rette og mest seriøse partner, til at hjælpe os med at fortsætte udviklingen i den retning, siger Peter Rasmussen, Fuel Direktør hos Statoil Fuel & Retail.

Tore Harritshøj, administrerende direktør i E.On siger om samarbejdet:

- Statoil er en stærk og professionel partner. Deres stationsnetværk har både kendte og attraktive lokationer, der gør det enkelt for os at udvide vores hurtiglader-netværk, der hvor kunderne er vant til at færdes. Samtidigt får vores kunder adgang til Statoils butikker. Og mens elbilen lader, kan de udnytte tiden med at købe mad og drikke, aviser og for eksempel sprinklervæske, som elbiler jo også har brug for. Samarbejdet er oplagt, og vi glæder os til at komme i gang.

E.On har i dag 700 offentlige ladepunkter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109