23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Forsvaret indvier solcelleanlæg i Oksbøl

Et 2000 kvadratmeter stort solcelleanlæg bliver indviet mandag i Oksbøl-lejren.

Forsvaret overtager et mere end 2000 kvadratmeter stort solcelleanlæg i Oksbøl-lejren mandag.

Anlægget består af 1296 paneler, der har en årlig produktion på minimum 300.000 kWh. Det betyder, at omkring 14 procent af Oksbøl-lejrens elforbrug fremover vil blive dækket af solenergi.

Panelerne i Oksbøl er monteret som et jordplaceret anlæg. Det skyldes, at det er den økonomisk mest fordelagtige placering, både med hensyn til opførelse og vedligehold.

Ni anlæg ialt

Solcelleanlægget i Oksbøl er det sidste anlæg i en række på ni anlæg, som er blevet opført i forbindelse med opfyldelsen af Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012- 2015.

I perioden har Forsvaret opført mere end 21.000 kvadratmeter solcellepaneler, der tilsammen har en forventet produktion på 3.035.000 kWh årligt, skriver Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i en pressemeddelelse.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141