23948sdkhjf

Udenlandsk affald kan give milliardgevinst

En rapport udarbejdet for Dansk Affald af EA Energianalyse viser, at der er en stor samfundsmæssig gevinst på import af affald til affaldsenergianlæg.
Fjernvarme fra importeret affald vil lune i danskernes pengepung og i statskassen. Det viser en rapport fra EA Energianalyse foretaget for Dansk Affald viser, at import af affald kan give Danmark en samlet gevinst på 1,1 milliarder kroner, hvis de danske affaldsenergianlæg udnyttes mere effektivt.

- Rapporten viser, at der er markante gevinster at hente ved at importere ikke-genanvendeligt affald til energiudnyttelse i Danmark. Når man dertil lægger et positivt klimaregnskab, er der tale om en win-win situation for både Danmark og klimaet, siger direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen, på Dansk Affaldsforenings hjemmeside.

Stor kapacitet
Anlæggene udnytter, at der aktuelt er en disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg samtidig med, at flere lande omkring Danmark ikke har en færdigudbygget affaldsenergisektor.

- Affald er en ressource, som vi skal udnytte bedst muligt. Hvor man mange steder i Europa ikke har en tilstrækkelig udbygget affaldsenergisektor, har vi i Danmark løsningen i kraft af nogle af verdens mest energi- og miljøeffektive affaldsenergianlæg. Det gør danske affaldsenergianlæg til en nøglespiller i den europæiske konkurrence om den mest effektive behandlingsform for ikke-genanvendeligt affald", uddyber direktøren på hjemmesiden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109