Sammentænkning af hele energisystemet kan spare enorme mængder CO2 – og millioner af kroner
Klumme: Vindmøllerne snurrede lystigt i 2013. Faktisk så meget, at hvad der svarer til 27 procent af vindmøllestrømmen fra Vestdanmark, blev eksporteret - til lavpris.
Vindmøllerne producerer grøn og vedvarende energi. I 2020 er målsætningen, at mere 50 procent af den el, som forbruges, skal komme fra vindkraft. At det går godt, kan man konstatere sort på hvidt i opgørelserne over den danske el-produktion.
Det er en hel bevidst satsning på vindmøller, som viser sin effekt.
Målet er naturligvis at erstatte fossilt baseret el-produktion, så vi slipper for udledningen af enorme mængder CO2.
De mange vindmøllers produktion kan bare ikke styres, så den passer med behovet. Det betød, at Vestdanmark i 2013 eksporterede 2,4 TWh strøm svarende til 27 procent af den statsstøttede energiproduktion fra vindmøller – og det til lavpris. Faktisk til en pris, der var hele 21 procent lavere end den gennemsnitlige spotpris. Samtidig måtte man tilsvarende importere på tidspunkter, hvor vindmøllerne ikke kunne levere tilstrækkeligt. Denne import skete til priser, der lå 15 procent over spotpriserne. Hvis man havde både eksporteret og importeret til gennemsnitlig spotpris, ville det have sparet samfundet for omkring 250 millioner kroner.
Men havde man i stedet udarbejdet en plan for, hvordan man i større udstrækning anvender strømmen bedst muligt, så kunne såvel forbrugerne som miljøet have høstet en stor gevinst. For blev den mængde strøm, som svarer til mere end 400.000 husstandes årlige forbrug, brugt i fjernvarmen i stedet ved hjælp af store varmepumper, så havde der været en ganske stor gevinst – både for vindkraften og for fjernvarmen.
Hvis man installerer en 1 MW varmepumpe på et fjernvarmeværk, og den kører 4000 timer på årsbasis, så producerer den 14.000 MWh varme. Produceret på en naturgaskedel, som tilfældet typisk er i dag, så udleder disse 14.000 MWh varme 2873 tons CO2.
Faktisk ville den vindmøllestrøm, som blev sendt til udlandet, kunne have sparet miljøet for op mod 1 million tons CO2, hvis der stod 350 MW store varmepumper i drift ude på fjernvarmeværkerne. Men det gør der ikke, fordi blandt andet energiafgifter og eltariffer i dag står i vejen for, at fjernvarmeværkerne kan investere i dem.
Udover den miljømæssige og økonomiske gevinst, hvor der ikke er indregnet den besparelse, som fjernvarmeforbrugerne vil kunne opnå, så er der også en særdeles vigtig gevinst at hente i at få udbredt store varmepumper. Det vil sikre et sammenhængende energisystem, hvor man pludselig bliver fleksibel i forhold til produktionstidspunkt og forbrugstidspunkt.
Den fleksibilitet findes i dag ikke – som andet end eksport til udlandet til lavpris.
