Oversigt over selskaber i 7. Udbudsrunde
A.P. Møller – Mærsk A/S
Ardent Oil Ltd.
Dana Petroleum Denmark B.V.
Danoil Exploration A/S
DONG E&P A/S
Dyas B.V.
Edison International S.p.A.
Hansa Hydrocarbons Limited
Hess Denmark ApS
Mærsk Olie & Gas A/S
Noreco Oil Denmark A/S
PA Resources UK Limited
RWE Dea AG
Shell Olie & Gasudvinding B.V. (Holland), Dansk Filial
Wintershall Noordzee B.V
A.P. Møller – Mærsk A/S
Ardent Oil Ltd.
Dana Petroleum Denmark B.V.
Danoil Exploration A/S
DONG E&P A/S
Dyas B.V.
Edison International S.p.A.
Hansa Hydrocarbons Limited
Hess Denmark ApS
Mærsk Olie & Gas A/S
Noreco Oil Denmark A/S
PA Resources UK Limited
RWE Dea AG
Shell Olie & Gasudvinding B.V. (Holland), Dansk Filial
Wintershall Noordzee B.V
Tilladelser udstedes i begyndelsen af 2015
Fristen for ansøgninger til nye tilladelser i 7. udbudsrunde for efterforskning og indvinding af olie og gas udløb mandag kl. 12, hvor Energistyrelsen havde modtaget 25 ansøgninger. 15 olieselskaber er involveret i ansøgningerne, hvoraf flere selskaber ikke tidligere har haft koncession i Danmark. Til sammenligning modtog Energistyrelsen 17 ansøgninger i 6. udbudsrunde. - Jeg er meget tilfreds med antallet af ansøgninger i udbudsrunden, der bekræfter, at der fortsat er tiltro til, at der kan gøres interessante fund i det danske område. Det er positivt, for dermed kan vi opretholde et stabilt efterforskningsmiljø og investeringer i højt specialiserede arbejdspladser i Danmark. Jeg ser frem til, at de kommende tilladelser vil føre til nye kommercielle fund, som kan sikre samfundet de størst mulige indtægter fra Nordsøen, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. 7. udbudsrunde blev åbnet 24. april i år. De udbudte områder omfatter dels alle ikke-koncessionsbelagte områder i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels områder længere mod øst, hvor der også er gjort oliefund i 6. udbuds¬runde. Energistyrelsen vil i den kommende tid gennemgå ansøgningerne, og tilladelserne forventes udstedt i begyndelsen af 2015. Inden tilladelserne gives, skal klima-, energi- og bygningsministeren efter reglerne i undergrundsloven forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg om, hvilke koncessioner der agtes udstedt. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af de danske olie- og gasfelter fremadrettet, vil Energistyrelsen fremover afholde regelmæssige udbudsrunder. Det er planen at igangsætte nye runder cirka et år efter afslutningen af den foregående. 8. udbudsrunde forventes dermed igangsat medio 2016.