Projektet kommer til at bestå af 24 stk. V112-3.3 MW-vindmøller, som alle er udstyret med Vestas’ specielle de-icing system, som er designet til at afise vingerne.
Vindmøllerne skal installeres i Fäbodliden i Västerbotten. Vindmøllerne skal efter planen leveres i tredje kvartal 2015, og parken tages i brug i fjerde kvartal. Udover vindmøllerne indeholder kontrakten en treårig serviceaftale.
- Dagens ordre til Fred. Olsen Renewables markerer endnu en milepæl for Vestas på det svenske marked. Vi ser frem til udførelsen af projektet. Vestas’ de-icing system viser sig at være en populær mulighed for projekter i kolde klimaer, siger Klaus Steen Mortensen, president for Vestas Northern Europe.