23948sdkhjf

Harald Blåtand spænder ben for solfangeranlæg

Jelling Varmeværk kan af hensyn til udsigten fra et lokalt oldtidsområde ikke får lov at stille et solfangeranlæg, der hvor de gerne vil.
Det skriver Fredericia Dagblad.

Varmeværket har søgt om lov til at opstille et solfangeranlæg med 15.000 kvadratmeter solfangere, som kræver fem hektar jord, tæt ved industriområdet Nordkrogen. Men Vejle Kommune har vendt tommelfingeren nedad. Kommunen mener i stedet at anlægget skal stå på den anden side en omfartsvej for ikke at spolere udsigten fra oldtidsområdet, der ligger omkring en kilometer derfra.

-Det er vi overraskede over. Det er svært at forstå. Hvorfor kan et moderne varmeanlæg ikke ligge i sådan en afstand fra oldtidsområdet, siger formand for Jelling Varmeværk, Frans Andersen, til avisen.

Hvis anlægget i stedet skal placeres, som kommunen anviser, vil det ifølge Fredericia Dagblad betyde en ekstraregning til fjernvarmeforbrugerne i Jelling på mellem 2,5 og fem millioner kroner på grund af ekstraudgifter til længere rørledning, underføring under omfartsvejen og varmetab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086