Monopollignende tilstande på det danske naturgasmarked
Ny analyse fra Energitilsynet viser, at de 400.000 danske naturgaskunder og de 11 danske naturgasleverandører – og dermed det danske samfund – ikke får nok ud af naturgasmarkedet.
Modelfoto/Colourbox.
Analysen viser:
• at forbrugerne ikke orienterer sig i markedet og skifter leverandør, selv om de kunne tjene penge på det
• at nye og mindre gasleverandører har mere end svært ved at etablere sig på markedet
• at det er tvivlsomt, om antallet af leverandører kan holdes på et hensigtsmæssigt niveau og dermed sikre de lavest mulige priser til forbrugerne.
• at forbrugerne ikke orienterer sig i markedet og skifter leverandør, selv om de kunne tjene penge på det
• at nye og mindre gasleverandører har mere end svært ved at etablere sig på markedet
• at det er tvivlsomt, om antallet af leverandører kan holdes på et hensigtsmæssigt niveau og dermed sikre de lavest mulige priser til forbrugerne.
Der er ifølge Energitilsynet flere forklaringer på, at konkurrencen er så svag på forbrugersiden – på virksomhedssiden er der til gengæld god konkurrence.
Én forklaring kan ifølge Energitilsynet være, at naturgaslovgivningen indeholder en særlig forsyningspligt, som betyder, at forbrugerne automatisk får naturgas ind i boligerne, helt uden selv at have valgt en leverandør. Samlet set er følgen af forsyningspligten, at der bliver sat en prop i markedet. Forbrugerne er vænnet til ikke at gå på indkøb, og konkurrencen mellem etablerede og nye leverandører om at give forbrugerne gode tilbud og service bliver svag. Så svag at nye leverandører er presset og holder sig væk fra markedet.
En anden forklaring kan ifølge tilsynet være, at etablerede leverandørselskaber med naturgasnet (monopolaktivitet) og detailhandel (konkurrenceaktivitet) i én og samme koncern og under ét og samme navn medvirker til, at forbrugerne ikke kan gennemskue hvilket selskab, der leverer hvad. Selskaber med det hele under én hat kan desuden samle alt på én regning. Alt sammen noget nye leverandører ikke har mulighed for, og dermed har de et handicap, allerede før de overhovedet træder ind på markedet.
Analysen konkluderer, at forsyningspligtreguleringen bør ændres, så det bliver mere attraktivt for nye virksomheder at træde ind på markedet med tilbud til kunderne og dermed få bedre konkurrence og bedst mulige priser på langt sigt. Analysen peger også på, at alle forbrugere, uanset leverandør, frem over bør have én regning - i stedet for som nu, hvor forbrugerne får to regninger, hvis de skifter fra et selskab med alt under én hat til en ny leverandør. Endelig peger analysen på, at de etablerede selskaber med alt under én hat frem over bør skilte tydeligt over for forbrugerne, om det er monopoldelen eller konkurrence- og detaildelen af virksomheden, der markedsfører sig over for forbrugerne.
Læs Energitilsynets analyse her .
