53-årige Thomas Richterich er ansat som chief executive officer for Siemens Wind Powers onshore-aktiviteter. Det skriver Recharge News.
Han overtager dermed stillingen fra danske Jan Kjærsgaard, som i juni offentliggjorde sin afsked fra Siemens og senest 1. november tiltræder som administrerende direktør for Bladt Industries.
Thomas Richterich har tidligere været leder af Vestas’ centraleuropæiske aktiviteter og har siden 2007 været CEO hos Nordex.
- Med hans omfattende erfaring inden for vindindustrien bør Richterich styrke Siemens’ position som en af de førende leverandører i onshore vind-sektoren, skriver Siemens i en kommentar til Recharge News.