23948sdkhjf

Energiforskning mangler tværfagligt udsyn

Energiforskning skal tænke samfundsvidenskaben mere ind i ligningen, mener dansk professor.
- Vi ved ikke nok om, i hvilken grad menneskelige faktorer indvirker på energiforbruget og indførelsen af ny teknologi, siger professor Benjamin K. Sovacool fra Aarhus Universitet.

Gennem grundige undersøgelser af feltet for energiforskning har han fundet ud af, at forskningen mangler tværfagligt udsyn, og at forskerne for sjældent trækker på den viden, der er at hente i samfundsfaglige metoder og begreber.

Ifølge Benjamin Sovacool, som er professor ved Aarhus Universitets School of Business and Social Sciences (AU Herning), skal vi i højere grad påvirke den menneskelige adfærd, hvis vi skal sikre en bæredygtig fremtid for os alle. I energiforskningen er der simpelthen ikke nok fokus på de samfundsfaglige dimensioner, mener han.

- For eksempel trækker de store statistikbureauer ikke på kvalitative data om vores energiforbrug, og det er et problem både i USA, Europa og andre steder rundt om i verden, påpeger professoren.

Ensidighed hæmmer forskningen
Benjamin Sovacools resultater er netop blevet udgivet i det anerkendte internationale tidsskrift Nature og i et nyt tidsskrift, Energy Research & Social Science, som han selv er redaktør på. Han har analyseret 4.444 længere artikler, som blev udgivet mellem 1999 og 2013 i tre førende tidsskrifter.

- Mine resultater viser, at forskningens ensidighed hæmmer feltet i energiforskning. Ingeniører og økonomer ignorerer andre perspektiver og vildleder beslutningstagningsprocesser og afgørelser. Forskere er for optaget af tekniske løsninger i stedet for at finde måder, hvorpå vi kan ændre folks adfærd og de sociale normer, der leves efter. Tværfaglig forskning er fortsat forpurret af institutionelle barrierer i den akademiske verden og i regeringen. Traditionelt set har nationale og lokale energiorganer ikke haft ret mange samfundsfaglige folk ansat. Og de fleste tidsskrifter fokuserer kun på én enkelt disciplin, argumenterer Benjamin Sovacool i sin artikel i Nature.

Mere samfundsvidenskab i energiforskningen
Men situationen ser dog ikke helt sort ud. Benjamin Sovacool kommer med fire anbefalinger, som kan bringe mere samfundsvidenskab på banen inden for energiforskningen.

- Energiforskning skal have et mere samfundsfagligt, socialt, tværfagligt og heterogent fokus. Hvis vi vil opnå analytisk ekspertise og sociale virkninger, skal vi have problemfokuserede forskningsaktiviteter på banen, der er rettet mod både fysiske og sociale processor og inkluderer flere forskellige aktører og blander kvantitative og kvalitative metoder, konkluderer professoren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093