3204 hustandes samlede varmeforbrug eller 58 millioner kWh - Så meget var EnergiMidts tilskudsportal sidste år med til at spare væk ved at yde tilskud til private ansøgere i deres jagt efter at energioptimere deres boliger.
Og den midtjyske energivirksomhed tager ikke geografiske hensyn.
- For EnergiMidt er det naturligt at give en hjælpende hånd til at få udført de her energiforbedringer, der er brug for mange steder. Vi må og skal være med til at skabe energibesparelser. Derfor går vi også ud over vores eget forsyningsområde og opfordrer til at få gang i de gode initiativer, fortæller Susanne Fløjgaard, der er energirådgiver hos EnergiMidt.
Den fire år gamle tilskudsportal er meget besøgt og sidste år blev der uddelt 13.640.000 kr. til danske energirenoveringer.