Ordren på de 48 stk. V112-3.3 MW-vindmøller er en del af en rammeordre på 207 MW, som Vestas indgik med Borusan EnBW i marts.
De 158,4 MW, som nu skal leveres, skal installeres i tre forskellige vindmøllerparker nær byerne Mersin, Bursa og Canakkale. Levering skal efter planen finde sted i fjerde kvartal 2014, og vindmølleparkerne skal være klar til drift i andet kvartal 2015.
Udover selve vindmøllerne omfatter ordren blandt andet en femårig serviceaftale. Vindmølleparkerne vil kunne levere en årlig produktion på 500.000 MWh, hvilket svarer til ca. 830.000 tyrkeres forbrug.