23948sdkhjf

Vojens Fjernvarme sætter global solrekord

I Dronninglund i Nordjylland har man netop indviet verdens største solfangeranlæg. Men den rekord får nordjyderne ikke lov at beholde længe, nu barsler Vojens Fjernvarme i Sønderjylland nemlig med et endnu større anlæg.
Det skriver EnergiWatch.

Mens anlægget i Dronninglund, der for nyligt blev indviet med deltagelse af klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, er på 37.000 kvadratmeter, så kommer det nye anlæg i Vojens til at dække 52.500 kvadratmeter fordelt på 4.166 solfangere. Vojens Fjernvarme har desuden i forvejen 17.500 kvadratmeter solfangere, som blev installeret i 2012. Dermed kan den sønderjyske by se frem til at have godt 70.000 kvadratmeter solfangere til at levere varme til forbrugerne.

Der er tale om et termisk solvarmeanlæg, som udelukkende producerer varme. Og da solfangerne naturligt nok vil producere mest varme i sommermånederne, hvor behovet for opvarmning er meget lavt, bliver der i tilknytning til solfangeranlægget etableret et enormt bassin på 180.000 kubikmeter, som skal sikre, at varmen kan lagres til efterår og vinter.

Projektet kommer til at koste 120 mio. kr. og vil ifølge mediet kunne dække varmebehovet i 2.000 husholdninger.

Det er nordjyske Arcon Solar, som også står bag anlægget i Dronninglund, der skal leverer det rekordstore anlæg til det sønderjyske fjernvarmeselskab.

Originalartikel: http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewabl...
Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08