23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas går Siemens i bedene

MHI Vestas Offshore Wind er ifølge et engelsk medie tæt på at følge konkurrenten Siemens og bygge en ny fabrik i Hull.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Vestas gerne vil producere dele af sin V164-offshoremølle i Storbritannien. Tidligere har vindmølleproducenten arbejdet med planer om at starte en fabrik i Port of Sheerness i det sydlige England, men de planer blev droppet i 2012.





Ifølge Hull Daily Mail bekræfter flere kilder, at MHI Vestas Offshore Wind, der er Vestas’ joint venture med Mitsubishi, nu er tæt på at underskrive en aftale om opførelsen af en ny fabrik i Hull.





Dermed følger Vestas lige i hælene på konkurrenten Siemens, der for få måneder siden kunne offentliggøre, at man vil investere 1,4 mia. kr. i nye faciliteter i Hull. Det skulle angiveligt skabe omkring 1.000 nye arbejdspladser i den midtengelske kystby.





Vestas’ fabrik bliver dog ikke i samme kaliber som Siemens’, skriver avisen, men alligevel bliver der tale om hundreder af nye job.





Hos MHI Vestas Offshore Wind vil man hverken be- eller afkræfte etableringen af den nye fabrik.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.157