23948sdkhjf

Varmepumpe henter varme ud af drikkevandet

Hos Morsø Forsyning har man ved hjælp af en varmepumpeløsning fra Cronborg formået at hente varme ud af drikkevandet i vandtårnet.
Virksomheden Cronborg i Holstebro har netop leveret et varmepumpesystem til en noget usædvanlig opgave, skriver Nordjyske.

Det var hos Morsø Forsyning at ideen om at hente ikkefossil energi ud af drikkevandet udsprang. Det har dog krævet lidt snilde at få virksomhedens standard-produkt tilpasset opgaven med at hive varme ud af drikkevandet i vandtårnet i Nykøbing.

- Nej, det er der ingen, der har brugt vores varmepumpeløsning Recool til før! Og mig bekendt er der heller ikke andre i Danmark, der har anvendt varmepumper til dette formål. Jim Friis (Adm. direktør i Morsø Forsyning red.) var langt fremme i skoene og ville have undersøgt enhver mulighed for at trække ikke-fossil energi ud af drikkevand. Så efter mange snakke nåede vi frem til denne løsning, der kun har krævet ganske få tilpasninger til vores standardprodukt, siger teknisk chef og ejer af virksomheden Cronborg Karsten Pedersen til Nordjyske.dk.

Forbrugerne i Nykøbing får nu glæde af projektet med koldere vand i hanerne i sommerhalvåret og en besparelse på varmeprisen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.023