Logstor lander canadisk ordre
Logstor indgår kontrakt om isolerings- og installationsopgaver på The Northern Courier projektet i Canada.
Det planlagte projekt omfatter en 90 km lang rørledning, som skal transportere bitumen fra udvinding i Fort Hills til East Tank Farm nord for Fort McMurray i Alberta. En del af kontrakten er udlagt til underleverandøren Shaw Pipe Protection, som er en division i ShawCor Ltd.
Kontrakten omfatter isoleringsbeklædning af 90 km rør med en dimension på 24 tommer (610 mm) diameter. Opgaven forventes igangsat i løbet af tredje kvartal i 2014, og opgaven skal udføres på Shaw Pipe Protection’s anlæg i Camrose, Alberta.