23948sdkhjf

Hillerød Forsyning er billigst i Danmark

Energitilsynet har netop meddelt Hillerød Forsyning, at fjernvarmeforsyningen er den billigste i Danmark blandt de hovedsageligt gasbaserede fjernvarmeselskaber.
Det oplyser Hillerød Forsyning i en pressemeddelelse.

På baggrund af de årlige prisanmeldelser har Energitilsynet fundet ud af, at Hillerød Forsyning er billige i forhold til det meste. Det gælder blandt andet produktionsomkostninger, administrationsomkostninger, afskrivninger og nettab.

- Det er en rigtig god, men ikke overraskende nyhed. Det er mit indtryk, at vi har nogle af landets bedste medarbejdere til at drive butikken, siger en glad og stolt bestyrelsesformand for Hillerød Forsyning, Louise Colding Sørensen.

Ifølge forsyningsselskabet selv er der flere grunde til, at man kan levere en billig fjernvarme. Blandt andet at man tilstræber at være så omkostningsbevidste som muligt i alle beslutninger. Hillerød Forsyning har blandt andet fravalgt at have en udførende anlægsafdeling, men benytter i stedet eksterne kræfter i den udstrækning, der er behov for.

Samtidig har fjernvarmeforsyningen omkostningsægte priser, hvilket blandt andet betyder, at nye varmekunder betaler omtrent alle omkostninger i forbindelse med deres tilslutning, så disse omkostninger ikke efterfølgende belaster varmepriserne.

Endelig har Hillerød Forsyning et lavt nettab, som hovedsageligt skyldes, at fjernvarmeforsyningen har ret lave fremløbstemperaturer og undlader at levere varme til områder med for lav varmetæthed. Derudover er stort set alle gamle fjernvarmeledninger blevet udskiftet, oplyser Hillerød Forsyning.

- Det er vores vurdering, at vi har taget nogle gode beslutninger, som ikke har medført større omkostninger for varmeområdet, for eksempel etablering af supplerende biobaseret varmeproduktion og køb af Hillerød Kraftvarmeværk, siger direktør i Hillerød Forsyning, Alaa Barky.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078