23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Rambøll fortsætter væksten og sætter rekord i Danmark

Den danske rådgiverkoncern løftede omsætningen med 200 mio. kr. i 2013 og rundede for første gang 10.000 ansatte. Året blev det hidtil bedste i Danmark.




















Stærkt resultat i Danmark





Ramboll Gruppen opnåede en omsætning på 7,8 mia. kroner i 2013 mod 7,6 mia. kroner året før. Det svarer til en samlet vækst i omsætningen på 3 procent. Væksten skyldtes primært en positiv udvikling i omsætningen i Storbritannien, Danmark, Mellemøsten og Norge og i forretningsenhederne Energi og Management Consulting. I lokale valutaer steg omsætningen med 5 %, hvoraf den organiske vækst udgjorde 4 %. - Hovedparten af vores forretning er meget sund og har forbedret sin performance i 2013 på trods af svære markedsvilkår. Det er også tilfældet i vanskelige markeder, som for eksempel Finland, hvor vores forretningsenhed har forbedret sit resultat på trods af de nuværende negative effekter af finanskrisen i landet, siger koncernchef Jens-Peter Saul. Driftsresultatet før goodwillafskrivninger (EBITA) blev på 390 mio. kroner sammenlignet med 406 mio. kroner i 2012. Driftsmarginalen udgjorde 5,0 %, hvilket er 0,4 % lavere end året før (5,4 % i 2012). Ifølge koncernchefen skyldes den lavere driftsmarginal primært færre arbejdsdage i 2013 (0,4 %), udfaldet af en gammel voldgiftssag (0,2 %) samt øgede interne investeringer i virksomhedens program for at forbedre produktivitet og konkurrencedygtighed (0,2 %). Den positive trend afspejles også i Rambølls stærke likviditetsudvikling i det forløbne år. Virksomheden opnåede således en cash conversion på 129 % i 2013. I Danmark opnåede Rambøll sit hidtil bedste resultat i 2013. Blandt de danske forretningsenheder steg omsætningen til 2,9 mia. kroner i 2013 (2,8 mia. kroner i 2012), mens driftsresultatet før goodwillafskrivninger (EBITA) landede på 235 mio. kroner mod 216 mio. kroner året før. Resultatet betød, at driftsmarginalen i Danmark voksede til 8,0 % (7,6 % i 2012). På medarbejdersiden voksede Rambøll globalt med ca. 400 medarbejdere i 2013. Alene i Danmark blev det til 200 nye kolleger, således at Rambøll i alt har 3.110 ansatte i Danmark.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.104