Først batterierne. Så forretningen.
Sådan lyder den lidt anderledes tilgang, når OK netop har valgt at etablere 70 batterier rundt om i Danmark inden udgangen af 2027.
For selv om ambitionerne er store, er der endnu ikke en sikker business case bag investeringen, som lyder på mellem 40 og 60 mio. kr.
– Pointen for os er at lære noget om at have de her batterier. Lære lidt om, hvordan vi forhåbentlig kan få en indtjening på det, siger OK's adm. direktør Michael Løve til Energy Supply.