Danmarks største ladeselskab, Clever, får nu kun én ejer.
Energikoncernen Andel har købt NRGi's aktiepost på 5,1 procent og øger dermed sin ejerandel fra 94,9 til 100 procent. Handlen træder i kraft med det samme.
Det skriver Jyllands-Posten.
Prisen på aktierne bliver ikke offentliggjort.
- Vi er stolte af at have været en del af Clevers udvikling. Clever har været med til at skabe en infrastruktur, der har gjort det nemmere for mange danskere at vælge elbilen til. Det har været en vigtig opgave at bidrage til og en spændende udvikling at være en del af. Vi er glade for det bidrag, vi har ydet gennem årene, siger NRGi's adm. direktør Jacob Vittrup til Jyllands-Posten.