Debat: Flaskehalse i elnettet kræver mere end kabler og gravemaskiner

Indlægget er skrevet af en ekstern skribent og er et udtryk for skribentens holdning. Hvis du vil deltage i debatten, kan du sende dit indlæg til redaktionen@energy-supply.dk.

Manglen på kapacitet i transmissions- og distributionsnettet er i dag en af de mest afgørende barrierer for elektrificeringen af vores industrielle sektorer og samfundet generelt.

Virksomheder kan ikke erstatte fossile brændsler med el uden netadgang. Uden adgangen ser vi, at industriprojekter må udsættes, og at små, mellemstore og helt store virksomheder ikke kommer i gang til tiden med at udvide og udvikle yderligere, fordi de mangler koblingen til mere energi.

Samtidig vokser efterspørgslen hurtigere, end elnettet kan følge med til. 

Så hvad kan vi gøre, mens vi venter på mere kobber i jorden? Vi skal lære at bruge den eksisterende kapacitet langt smartere, og der kan innovation hjælpe os.

Kapacitetsfrigørende innovation 

Fleksibelt forbrug, energilagring, digitale styringsværktøjer, bedre kapacitetsdata, samplacering af produktion og forbrug samt nye tilslutningsmodeller er afgørende elementer i fremtidens energisystem.

Det er ikke enten-eller. Det er både-og.

I den danske energiklynge arbejder vi allerede med en række innovationsprojekter, der kan medvirke til at øge kapaciteten på elnettet, mens der graves kobber i jorden. 

Det betyder, at vi arbejder med innovationsprojekter, der kan frigøre kapacitet her og nu. Vi kan kalde indsatsen 'kapacitetsfrigørende innovation'.

Brugte batterier og fjernvarme i Brønderslev

Et eksempel er innovationsprojektet ReStoreBESS, hvor brugte elbilbatterier anvendes som stationære energilagre i dagligvarebutikker. I den danske energiklynge faciliterer vi indsatsen, der er støttet med midler fra EUDP. Resultaterne er gode.

Batterierne kan lagre strøm, understøtte butikkens drift, levere backup-funktioner og samtidig aflaste elnettet gennem intelligent styring. Innovationsprojektet demonstreres hos Salling Group i Frederikssund om nogle uger og viser, hvordan fleksibilitet kan skabes lokalt, mens vi venter på øget netkapacitet.

Et andet eksempel kommer fra Brønderslev Forsyning.

Her har innovationsprojektet Race kombineret realtidsdata, digitale tvillinger og kunstig intelligens i fjernvarmenettet. Resultatet er en mere præcis styring af tryk og temperatur, færre energitab og en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur. 

Projektet viste blandt andet en forbedring af energiudnyttelsen på op til 2,7 procentpoint om vinteren samt reduceret energiforbrug hos kunderne.

Ingen af disse projekter eliminerer behovet for netudbygning. Men de illustrerer noget vigtigt: at vi kan skabe mere kapacitet, end vi umiddelbart tror, hvis vi tænker smartere og sammensætter værdikæder på nye måder.

Et frugtbart økosystem

Danmark har historisk haft en unik evne til at udvikle energiløsninger gennem samarbejde mellem virksomheder, forsyninger, forskningsmiljøer og myndigheder. Den model bliver endnu vigtigere i de kommende år.

Elektrificeringen kræver ikke blot investeringer i fysisk infrastruktur, men også innovation på tværs af sektorer, der i stigende grad skal kobles sammen. 

Derfor har vi brug for et frugtbart økosystem for innovation, hvor transmissionsselskaber, netselskaber, industri, datacentre, PtXower-aktører, teknologivirksomheder, universiteter og startups kan mødes om konkrete udfordringer.

Vi har brug for flere udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor nye løsninger kan afprøves i praksis. Vi har brug for at matche teknologimodne løsninger med industrien og sektorer, der skal elektrificeres.

Og vi har brug for samfundsmæssig opbakning i form at støttekroner, så vi i fællesskab tager en del af risikoen, når der skal udvikles nye og bedre løsninger til gavn for klimaet, vækst og arbejdspladser i Danmark og Europa.

Innovation som forudsætning

Netop her kan klyngeorganisationen spille en vigtig rolle. Ikke som myndighed eller markedsaktør. Men som katalysator for flere og bedre partnerskaber på tværs af fagområder.

Hvis vi samarbejder effektivt om nye, kloge løsninger til vores energisystem, kan vi sikre, at den klimavenlige strøm kan sendes derhen, hvor den skaber størst værdi. 

For fremtidens energisystem bliver ikke alene større. Det bliver mere digitalt, mere fleksibelt og langt mere sektorkoblet. Og netop derfor er innovation ikke længere et supplement til elektrificeringen.

Den er blevet en forudsætning.