Topsoe kommer ud af årets første seks måneder med et eklatant milliardtab.
Bundlinjen er rød med 2,8 mia. kr. ud af en omsætning på 3,4 mia. kr.
Alligevel er direktør Elena Scaltritti "tilfreds" med resultaterne under de givne markedsforhold.
- Vores underliggende forretning er sund, og vi har fastholdt en stærk markedsposition på tværs af markeder og forretningsområder, lyder det i en forberedt kommentar fra topchefen.