Det oplyser energiselskabet på sin hjemmeside. I erklæringen fra Fitch Ratings beskriver kreditvurderingsbureauet årsagen til de reviderede forventninger således: - Revideringen af forventningerne følger den nyligt afsluttede kapitalforøgelse på 13 mia. kr., som var det sidste element i selskabets finansielle handlingsplan for 2013-2014. Takket være den vellykkede gennemførelse af planen, som også omfattede salg af ikke-kerneaktiver, omkostningsreduktioner og omstrukturering af Energy Markets-divisionen, har Dong Energy styrket sine kreditmålinger fra de svage niveauer rapporteret i 2012.