Green Power Denmark har ansat Martin Hansen som ny viceadm. direktør i brancheorganisationen.
Han erstatter Jan Hylleberg, der tidligere på året meldte sin afgang til fordel for en direktørstilling hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
Med Martin Hansen får Green Power Denmark et godt skud erfaring fra centraladministrationen ind i topledelsen. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Miljøministeriet, og har tidligere bestredet ledende stillinger i både Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.