23948sdkhjf

Skal de bornholmske forsyningsselskaber fusionere?

Salg eller fusion kan blive løsningen, når det handler om at ruste Bornholms forsyningsselskaber til den nationale og internationale konkurrence.
En strukturændring kan ifølge Bornholms Regionskommune være nødvendig i forhold øens forsyningsselskaber, der måske skal fusioneres eller sælges. Det skriver Bornholm.nu.

Kommunaldirektør Laila Kildesgaard har således leveret et oplæg til debat i Økonomi- & Planudvalget omkring den fremtidige bornholmske forsyning.

- Udgangspunktet er, at både bornholmske, men også andre forsyningsvirksomheder i Danmark er udsat for konkurrence og det forventes at deres størrelse/omsætning bliver en udfordring på længere sigt. De bornholmske forsyningsvirksomheder er særligt udfordret som følge af deres relative afsondrethed i forhold til andre tilsvarende udbydere på markedet. Der er en del der tyder på, at udviklingen inden for forsyningssektoren, med nye og ændrede lovkrav om blandt andet grøn omstilling, stordrift, satsning på vindkraft medfører, at Bornholm formentlig må satse mere strategisk og langsigtet, således at Bornholm også fremover bliver koblet til udviklingen i resten af Danmark og Europa på dette område, hedder det ifølge mediet i oplægget.

Sammen med en arbejdsgruppe skal de bornholmske kommunalpolitikere nu afdække de muligheder og problemer, der kan være i forbindelse med fx fusionering eller udbud og salg af alle eller dele af de bornholmske forsyningsvikrsomheder.

Østkraft A/S og Bornholms Forsyning A/S er i dag ejet af Bornholms Regionskommune, mens Rønne Vand & Varme er ejet af forbrugerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157