Forsyningsselskabet Hofor opfordrer alle sine kunder til at spare på vandet i varmen.
Hvis ikke forbruget sænkes, kan der opstå vandmangel.
Det skriver Hofor i en pressemeddelelse.
- Vi bruger rigtig meget vand i øjeblikket, og det presser vandforsyningen. Hvis det høje forbrug fortsætter, så har vi udsigt til vandmangel i hovedstadsområdet, siger Anne Scherfig, som er områdechef for vandplanlægning i Hofor, i meddelelsen.