Det skriver Ingeniøren.
Når kraftværkerne i disse år er i gang med en massiv import af træbaseret biomasse, så bør de undlade at lukke naturgasværkerne, det mener flere forskere ifølge Ingeniøren. Vi får nemlig brug for naturgasværkerne i det lange løb.
- Vi har især brug for at sikre grundlaget for de decentrale naturgasværker til at skrue op for produktionen, når vindmøllerne ikke længere kører rundt. Ser vi ud i fremtiden, har vi brug for fleksibiliteten og muligheden for at fyre med biogas og gasificeret biomasse. I øjeblikket er fremtiden usikker for disse anlæg pga. de ændrede vilkår, siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, til Ingeniøren.
Professoren forklarer samtidig overfor Ingeniøren, at hvis man satser på træpiller i alle centrale værker, så risikerer vi at låse os fast i et unødigt stort biomasseforbrug.
De to medlemmer af Klimakommissionen Jørgen Henningsen og Jørgen E. Olesen deler ifølge Ingeniøren Brian Vad Mathiesens holdning. Jørgen Henningsen finder det i forvejen usikkert, hvor stor klimagevinst der er ved at udskifte kul med træpiller, og udskifter man naturgas med træpiller, mener han, at klimgevinsten bliver til at overse.