Regeringen indgik torsdag en aftale med Det Konservative Folkeparti, SF og Enhedslisten om indholdet i en ny klimalov, men loven håndterer ikke de afgørende udfordringer i klima- og energipolitikken, mener analysechef hos Cepos, Otto Brøns-Petersen.
- Udfordringerne er, at der ikke er realistiske midler til at nå de ambitiøse mål ude i fremtiden, og at energipolitikken i dag er langt dyrere end nødvendigt, konstaterer analysechefen og forklarer:
- Regeringens egen klimaplan fra sidste år viser, at det er ekstremt dyrt at nå målet om fossilfri energiproduktion i 2050. Med kendt teknologi vil det koste over 100 mia. kr., hvis man lægger klimaplanen til grund. Den viser også, at der er en manko på 4 mio. ton CO2 for at nå regeringens mål om 40 procent CO2-reduktion i 2020. Selv om klimaloven nu cementerer regeringens 2020-mål og dermed skærper målsætningen fra den sidste energiaftale, mangler det at blive anvist, hvordan det skal nås, og hvordan det skal finansieres. I lyset af, at regeringen også er bekymret for virksomhedernes omkostninger og konkurrenceevne, er det en kritisk mangel.
- Det er farligt at opstille mål uden at anvise realistiske midler udover løbende redegørelser og evalueringer og slagordsprægede hensigtserklæringer. Tidshorisonten burde være fleksibel i forhold til omkostningerne og til, hvad resten af EU og verden gør, forsætter Otto Brøns-Petersen og slutter:
- Det er da udmærket, at regeringen og folketinget vil indhente råd fra uafhængige eksperter. Jeg synes dog, at man overser seriøst arbejde, som de miljøøkonomiske vismænd og deres sekretariat udfører i dag. Regeringen ville komme et langt stykke videre ved at lytte mere til deres råd.
BREAKING