Med massiv oprustning på vind- og forsvarsområdet kom Norsea Denmark ud af 2025 med en rekordomsætning på 641 mio. kr.
Men resultatet skuffer som følge af de omfattende investeringer i nye områder og et svækket forretningsben, lyder det fra topchefen for den Esbjerg-baserede offshore-virksomhed.
- Omsætningen er vi rigtig glade for, men selve resultatet er ikke godt nok i forhold til, at vi har en omsætning på 641 mio. kr., siger adm. direktør Jesper Høj-Hansen, Norsea Denmark.